Udbytteskat ved udlodning til udenlandske aktionærer
Udbytteskat ved udlodning til udenlandske aktionærer
Udbetaling af udbytte til et udenlandsk moderselskab er blevet en kompliceret sag, hvor ikke kun ejerandelen har betydning. Mange ting skal tjekkes, og Skattestyrelsen har stort fokus på, at det sker.
Ligesom ved udbetaling til danske aktionærer, skal danske selskaber ved udbetaling af udbytte til udenlandske aktionærer – personer såvel som selskaber – som udgangspunkt indeholde udbytteskat med 27 %. Der gælder herfra en i praksis væsentlig undtagelse – nemlig i forhold til udbytte til moderselskaber, jf. nedenfor.
Den indeholdte udbytteskat skal indbetales til Skattestyrelsen senest den 10. i måneden efter den måned, hvor udbyttet er vedtaget, hvilket i princippet kan være før udbetalingen af restudbyttet til aktionærerne. For udbytte vedtaget i december måned er fristen for indbetaling af udbytteskatten den 17. januar i det efterfølgende år.
Kildeskatten på de 27 % gælder også i forhold til aktionærer, der er hjemmehørende i lande, hvor Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst kun kan beskatte udbyttet med en lavere sats – typisk med 15 %. I sådanne tilfælde er aktionæren nødsaget til selv at søge om refusion hos Skattestyrelsen af den for meget indeholdt udbytteskat.
Selvom begge betingelser er opfyldt, skal der dog stadig indeholdes udbytteskat, hvis blot ét af følgende to forhold er til stede:
Det første forhold kræver fuld indsigt i ejerstrukturen, herunder kendskab til den ultimative ejer. Noget som det ikke altid er lige nemt at få oplysninger om. Det andet forhold kræver kendskab til det særlige regelsæt, som omgåelsesklausulen bygger på. Begge forhold skal undersøges grundigt ved hver enkelt udbytteudlodning, og er noget som Skattestyrelsen efter vores erfaring har stort fokus på i deres kontrolarbejde. Det gælder også i forhold til udlodninger i mindre koncerner.
En efterbetaling af ikke-indeholdt udbytteskat vil normalt forudsætte, at det danske selskab kræver refusion af skatten hos modtageren af udbyttet. Sker dette ikke, vil det kunne anses for en ny udlodning og derfor føre til yderligere krav om indbetaling af udbytteskat.
Den indeholdte udbytteskat skal indbetales til Skattestyrelsen senest den 10. i måneden efter den måned, hvor udbyttet er vedtaget, hvilket i princippet kan være før udbetalingen af restudbyttet til aktionærerne. For udbytte vedtaget i december måned er fristen for indbetaling af udbytteskatten den 17. januar i det efterfølgende år.
Kildeskatten på de 27 % gælder også i forhold til aktionærer, der er hjemmehørende i lande, hvor Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst kun kan beskatte udbyttet med en lavere sats – typisk med 15 %. I sådanne tilfælde er aktionæren nødsaget til selv at søge om refusion hos Skattestyrelsen af den for meget indeholdt udbytteskat.
Udbytte til moderselskaber
Der skal normalt ikke indeholdes udbytteskat ved udlodning af udbytte til et udenlandsk moderselskab. Det vil sige et selskab, der ejer mindst 10 % af kapitalen i det udbytteudloddende selskab. Reglen gælder kun for moderselskaber, der er hjemmehørende i andre EU-lande eller i lande, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst.Selvom begge betingelser er opfyldt, skal der dog stadig indeholdes udbytteskat, hvis blot ét af følgende to forhold er til stede:
- Hvis modtageren af udbyttet ikke i skattemæssig forstand er retmæssig ejer (beneficial owner) af dette, men fx kan tænkes enten straks eller senere at videreudlodde udbyttet til en kapitalejer i et land, som ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit fra det danske selskab, fx fordi det er hjemmehørende i et skattely.
- Hvis ejer- eller transaktionsstrukturen – bedømt efter en særlig omgåelsesklausul – er konstrueret til at omgå skattereglerne i Danmark.
Det første forhold kræver fuld indsigt i ejerstrukturen, herunder kendskab til den ultimative ejer. Noget som det ikke altid er lige nemt at få oplysninger om. Det andet forhold kræver kendskab til det særlige regelsæt, som omgåelsesklausulen bygger på. Begge forhold skal undersøges grundigt ved hver enkelt udbytteudlodning, og er noget som Skattestyrelsen efter vores erfaring har stort fokus på i deres kontrolarbejde. Det gælder også i forhold til udlodninger i mindre koncerner.
Hæftelse
Selskaber, der i strid med reglerne udbetaler udbytte uden at indeholde udbytteskat, hæfter for den ikke-indeholdt skat medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det er en bevisbyrde, som i praksis er svær at løfte. Læs mere herom i denne artikel.En efterbetaling af ikke-indeholdt udbytteskat vil normalt forudsætte, at det danske selskab kræver refusion af skatten hos modtageren af udbyttet. Sker dette ikke, vil det kunne anses for en ny udlodning og derfor føre til yderligere krav om indbetaling af udbytteskat.